I april-maj 2014 vender Musicalteatret tilbage med succesen "Vi maler byen rød: The Musical" - den perfekte, nostalgiske opvarmningsfest til når Danmark for (kun) tredje gang skal være vært for Eurovision Song Contest i maj!
Efter at have haft stor succes på Folketeatrets Store Turnéscene med "Der var engang?" i april 2013, har Musicalteatret besluttet at grave ned i sit skatkammer og hive "Vi maler byen rød: The Musical" frem igen. Teatret havde urpremiere på forestillingen i 2010, og det blev en sensation, ikke mindst på Facebook, hvor musicalen den dag i dag stadig er dén danske teaterforestilling med flest fans/tilhængere nogensinde. "Vi maler byen rød: The Musical" har siden Musicalteatrets danmarkspremiere været opført ti gange over hele landet af forskellige teatre - men nu er det på tide, at musicalen vender tilbage til København! Læs mere om forestillingen i menuen til venstre (ved at klikke på "Vi maler byen rød: The Musical (2014)" - og send en mail allerede nu til billet@musicalteatret.dk, hvis du vil have en påmindelse, så snart billetsalget starter på Billetlugen i efteråret 2013. Du kan også følge alle nyheder om billetsalget og forestillingen på Musicalteatrets officielle Facebook-side.
Men inden da (i efteråret 2013) kan du i København opleve Musicalteatrets første børneforestilling nogensinde! Til oktober åbner teatret dørene op for den nyskrevne forestilling "I dine drømme", skrevet og instrueret af Marie Louise Cornelius, instruktøren bag Musicalteatrets "Showtime" fra 2012. Musicalen er en eventyrlig rejse for børn i alle aldre, spækket med de mest populære sange fra alle barnlige sjæles yndlingssangbog: "De små synger"!
Følg med på hjemmesiden her eller på Facebook for at høre mere om "I dine drømme" samt spilledatoerne snart!
På hjemmesiden her kan du desuden finde al information om Musicalteatrets bedrifter, forestillinger, projekter og tiltag.
Musicalteatret kan du også finde på Facebook, YouTube og Twitter, hvis du løbende vil følge teatrets aktiviter:
’Showteam’ er Musicalteatrets mobile showkor, der kan hyres til et hav af forskellige arrangementer, lige fra fødselsdage og julefrokoster samt andre festlige lejligheder
– læs meget mere om Showteam i menuen.
Musicalteatret - info@musicalteatret.dk - © Copyright 2013. All Rights Reserved.