I DINE DRØMME (2013)
I efterårsferien år 2013 præsenterede Musicalteatret sin første børneforestilling nogensinde under titlen “I dine drømme“. Det var en nyskrevet, opfindsom musical baseret på de mest kendte sange fra sangbogen over dem alle: “De små synger“.
Vi følger pigen Ea, som har fået til opgave i skolen at lave en sang, men da hendes mor synes, at fantasi og musik er noget pjat, har hun aldrig hørt en sang før og rejser derfor til Drømmeland for at finde en. Der møder hun en masse skøre, fantastiske skabninger, lige fra Pjerrot, Ole Lukøje, Tornerose og Mester Jakob til en jæger, en hare, en sømand, en rejsende nisse og nogle tinsoldater. Gennem sin sjove og underholdende rejse i det magiske land får Ea øjnene op for fantasien og for en masse nye venskaber, og mon ikke også hun finder sin sang til sidst?
“I dine drømme” er spækket med opfindsomme versioner af de kendte sange “Mester Jakob”, “Fra Engeland til Skotland”, “Bro bro brille”, “Tornerose var et vakkert barn”, “Solen er så rød mor”, “Ole sad på en knold”, “Ole Lukøje”, “En lille nisse rejste”, “Se min kjole”, “Højt på en gren en krage” og flere.
Musicalen spillede i perioden d. 12.-20. oktober 2013 i Kulturhuset Indre By og blev på grund af sine udsolgte forestillinger valgt til genopsættelse i efterårsferien 2014 som optakt til danmarkspremieren på dens fortsættelse “I dine juledrømme” i november-december 2014.
Læs mere om genopsættelsen af “I dine drømme” samt fortsættelsen “I dine juledrømme” på oversigten over Musicalteatrets forestillinger her.
Instruktør/manuskript: Marie Louise Cornelius
Korleder/musical director: Lars Rahbek Andresen
Koreograf: Liza P. Jacob
Medvirkende (alfabetisk):
Nor Dupont Alsig, Annemette Vedel Augustesen, Anna Christensen, Ea Melissa Herbst Gjedde Christiansen, Ibbi El Hani, Adam Gündüz Grann, Stephan Haagensen, Michelle Sarah Timm Heedal, Frederik Hjuler, Eva Højland, Stephanie Lüders Johansen, Thomas Martini Jørgensen, Caroline Kann, Melisa Emilie Noreen Kumasci, Caroline Wieben Lübben, Rasmus Mansachs, Sarah Brender Morgan, Jette Lyberg Rysø, Johanna Bechsgaard Sørensen, Mette-Marie Westen.